Om os

Om Polund

Historie

Polund A/S er grundlagt i 1998 af Lars Pors og Ole Tolderlund. Begge har en solid baggrund indenfor metalbearbejdning, og fra starten beskæftigede Polund A/S sig primært med underleverandørarbejde. Polund A/S laver fortsat underleverandørarbejde indenfor især fræsning og planslibning, men i dag ligger den væsentligste del af omsætningen på Polunds egen mærkevare – PRO-CLAMP Systems.

PRO-CLAMP Systems er et unikt program i opspændingsværktøjer, der gør omstilling og rengøring væsentlig hurtigere, og på den måde frigiver en masse ekstra produktionstid på kundens eksisterende maskinpark. Opfindelsen af PRO-CLAMP Systems ligger 14 år tilbage, og grunden var, at Polund A/S ønskede at optimere sin egen produktion. ”Vi mente vi kunne udnytte vores avancerede maskinpark bedre, hvis vi ikke skulle bruge så lang tid på omstilling og på at fjerne spåner” siger Lars Pors. I dag er PRO-CLAMP Systems udviklet betydeligt, så Polund A/S tilbyder deciderede kundetilpassede løsninger, og udformer det enkelte opspændingsværktøj, så kunden har mulighed for at genbruge hele sit lager af tidligere indkøbte bakker.

Vision

Det er vores vision hele tiden at være et skridt foran med stærke opspændingsløsninger, som sparer tid og dermed forøger produktionskapaciteten hos vores kunder. Vi vil være den mest fleksible og handlekraftige samarbejdspartner ved udvikling af nye og bedre produktionsmetoder, hvor vores produkter indgår.

Mission

Det er vores mission, at hjælpe vore kunder med at udnytte deres produktionskapacitet optimalt. Derfor tilbyder vi hurtige og fleksible opspændingsløsninger til hver enkelt metalbearbejdende maskine, hvor rengøring, omstilling og opspænding af mange emner kan udføres på minimal tid.

Værdier

Hos Polund A/S er kunden i centrum. Vi tager udgangspunkt i kundens udfordringer og løser, i et tæt samarbejde, alle kundens opspændingsopgaver. Vi udfordrer enhver kunde med vores specialviden, så vi sikrer vi at leverer den optimale løsning, og ikke bare det kunden tror han kan få. Vi reagerer hurtigt ved enhver forespørgsel, og sikrer at der spørges grundigt ind til hver eneste forespørgsel, før vi hurtigt vender tilbage med et oplæg til en løsning. Vore medarbejdere holdes løbende opdateret med den nyeste viden, og hele vores produktions- og kontrolapparat holdes løbende i tip top stand, så vi sikrer at vi altid leverer den bedste kvalitet.
Share by: